Bacon-omelet bagt i ovn

Skærmbillede 2021-06-26 kl. 15.46.02.png

Blomkål og zucchini i den hvide puré gør denne opskrift let og luftig. Min søn Oskar spiser den gladelig, selv om han hverken elsker blomkål eller zucchini. Du kan eksperimentere med mængden af puré og eventuelt prøve med den grønne eller orange også.

4 personer

250 g god bacon eller røget flæsk i små tern
5-6 æg
1 dl revet hård ost (f.eks. parmesan eller pecorino)
2 gavmilde dl
hvid puré
ca. 2 tsk urtesalt friskkværnet peber

Valgfrit ekstra fyld: 4-6 halverede cherrytomater
1⁄2 let dampet broccoli i buketter eller andre grøntsagsrester

krydderurter til pynt (jeg brugte frisk timian)

Tænd ovnen på 180 grader. Steg baconen, til den har fået let farve, og stil til side. Rør æg, parmesan og puré godt sammen, og krydr æggemassen med urtesalt og peber. Hæld æggemassen på en varm ovnfast pande med fedtstof. Jeg bruger kokosolie og klaret smør. Tilsæt bacontern, cherrytomater og broccolibuketter. Når omeletten begynder at sætte sig i kanten af panden, skal den bage færdig i ovnen ca. 20 minutter. Pynt med krydderurter, og servér straks.