Ørredtærte med grønkål og grønne ærter
En lille nem og grøn fiskeret. Ørred kan også erstattes med laks eller en anden fed fisk.
4 personer
2 æg
2 dl grøn eller hvid puré
1 spsk revet citronskal fra økologisk citron
salt
peber
250 g fersk ørredfilet
150 g grønkål (frossent optøet grønkål kan også bruges)
1 dl fine grønne ærter
1 håndfuld krydderurter
Madtærtebund:
125 g fedtreduceret mandelmel
75 g tapica-stivelse
1 tsk hvidløgspulver
1 tsk løgpulver
1 tsk urtesalt
50 g smør
1 æg
Bland de tørre ingredienser godt. Smulder smørret heri. Når alt mel og smør er blandet, samles dejen med ægget. Der skal ikke æltes, men bare skabes en glat og ensartet dej, som straks fordeles i en tærtebund, ca. 28 cm i diameter.
Tænd ovnen på 170 grader. Rør æg, grøn puré, citronskal, salt og peber godt sammen. Skær ørredfileten ud i mindre stykker. Fordel den friske eller optøede grønkål, ørred og ærter jævnt på tærtebunden. Bag tærten i 20 minutter, eller til æggemassen er stivnet. Drys med krydderurter og revet citronskal.