Madpandekager med kylling, hvidkål og grøn urtemayonnaise
Fyld pandekagerne med dit yndlingsfyld. Herhjemme kan vi godt lide dem med kold kylling, hvidkål i strimler, masser af krydderurter og den grønne urtemayonnaise.
4 personer
4 æg
1⁄2 dl vand eller hvid puré
2 1⁄2 dl kokosmælk
1 dl fedtreduceret kokosmel
1⁄2 arrow root mel
1 dl god lagret, revet ost
1 tsk salt
Pisk æg, vand eller puré og kokosmælk godt sammen med en elpisker – det skal skumme let. Tilsæt kokosmel, arrow root, revet ost og salt, og pisk videre, til dejen er ensartet og glat. Lad dejen hvile 15 minutter. Dejen skal være tyndere end normal pandekagedej. Varm en mellemstor pande op, og smelt fedtstof nok til at dække hele panden. Fordel dejen i et tyndt lag over hele panden. Den første pandekage kan godt drille lidt. Men hav tålmodighed, og vend dem forsigtigt. Fordel kål og kylling, eller hvad du vælger at putte i dine pandekager, og top det hele med den grønne urtemayonnaise.