Bagte søde kartofler med fyld
Skift den søde kartoffel ud med almindelige bagekartofler, hvis du ved, at dine børn eller andre familiemedlemmer ikke er glade for søde kartofler.
4 personer
4 søde kartofler
1-2 spsk smør til bagning
400 g hakket oksekød eller kylling
2 dl orange puré
1 dl rød puré eller flåede, blendede tomater 1 tsk hvidløgspulver 1-2 tsk sød paprika
1 spsk coconut aminos (eller tamari-soya) 1 dl parmesan eller anden lagret ost 5-10 finthakkede sorte oliven persille
Tænd ovnen på 175 grader. Halver kartoflerne, skær evt. lidt af bunden for at få dem til at stå lige, og placér dem på en bageplade med bagepapir. Fordel smør eller klaret smør på skærefladen. Bag kartoflerne i 45-50 minutter, eller til de er møre. Mens kartoflerne bager, tilberedes fyldet. Steg kødet i kokosolie på en pande. Tilsæt puréer, krydderier og coconut aminos. Lad det koge ind 10-15 minutter, og smag til med salt, peber og evt. ekstra paprika. Fjern et par spiseskefuld kartoffelkød fra midten af kartoflen, og fordel kødet deri. Drys med ost og oliven, og smelt det i ovnen, under grill. Pynt med persille, og servér straks.