Auberginefritter

Skærmbillede 2021-06-23 kl. 15.22.27.png

Disse fritter er nemme og hurtige at tilberede. De kan indgå i en hovedret eller fungere som en snack. De fleste børn, jeg kender, elsker dem. Mange synes, at aubergine er en svær grøntsag, men med denne opskrift kan den komme til sin ret og er let at bruge.

4 personer

2-3 aubergine
1 stort økologisk æg
1 tsk. krydderiblanding (f.eks. Urtekrams grillkrydderi)
salt
peber
nøddemel af f.eks. mandler, cashew-, hassel- eller macadamianødder. Kokosmel kan også bruges.

Skær auberginerne i lange stænger, som er 11⁄2 x 11⁄2 cm tykke. Læg dem i letsaltet vand i 10 minutter, og dræn dem derefter for vandet. Dup stængerne helt tørre med køkkenrulle. Pisk æg med salt, peber og krydderblanding i en stor skål, og hæld nøddemel eller kokosmel op på et fad. Dyp auberginestænger i æggeblandingen, og vend dem derefter i melet. Bag fritterne i i ovnen ved 175 grader i 15-20 minutter, til de er gyldne.

Servér f.eks. med guacamole eller hvidløgsmayonnaise.