Rød karrypasta

Disse karrypastaer smager simpelthen fantastisk godt i så mange retter. Giv dine kyllinger, fiskefrikadeller eller wokgrøntsager en omgang pep med denne hvede- og sukkerfri karrypasta.

2 skalotteløg, skåret i halve
2 fed hvidløg
2-3 små chilifrugter (uden kerner)
et stykke finthakket ingefær på størrelse med en valnød
saft fra 1 lime
1 spsk
fiskefond
1 tsk stødt koriander
1⁄2 tsk friskkværnet peber
1⁄2 stængel frisk citrongræs eller 1 tsk tørret citrongræs
2 spsk sukkerfri ketchup eller 4 modne cherrytomater
1 spsk dadelsød eller honning

Kom alle ingredienser i en foodprocessor eller blender, og kør, indtil massen er ensartet og fin i konsistensen. Kog karrypastaen fri for væde ved lav varme under konstant omrøring. Pastaen holder sig fint en uge på køl, eller et par måneder, hvis den fryses ned i små portioner. Frys den eventuelt i en silikoneisterningbakke og derfra videre i en frostpose. Så har du altid lidt stærkt ved hånden.