Ovnbagt kål med Persillepesto
4 personer
1 kålhoved (hvidkål, sommerkål, spidskål eller lignende)
1 hoved broccoli
1 pose rosenkål, rensede og halverede
olivenolie eller smeltet, klaret smør
1 portion pesto
saft og skal af en 1⁄2 citron
Forvarm ovnen til 175 grader, og skær kålen i mundrette stykker. Bland med olivenolien eller smør, og bag kålen i 25 til 30 minutter ved 175 grader. Den må gerne have lidt bid, når den er færdig. Lad den køle en smule, tilsæt pesto, og bland det hele godt sammen. Drys med reven citronskal og persille, og smag til med salt, peber og citronsaft, inden du serverer.