Kokosflødeskum
Kokosflødeskum kan bruges som frosting på kager, i lagkager og varm kakao, frugtsalat, på isdesserter, hjemmelavet is, ja alle steder, hvor du ville have brugt friskpisket flødeskum. Det er vigtigt, at din kokosmælk har delt sig i en fast og en flydende del, og at dine køkkenredskaber er afkølede.
1-2 dåser kokosmælk (den faste del)
1 tsk vaniljepulver eller korn fra 1 hel vaniljestang
for en sød version tilsæt lidt honning, agavesirup eller dadelsød
Stil evt. dåserne på køl et par timer, så den fede hvide del lægger sig på toppen. Det er den del, du skal bruge. Kom den faste del af kokosmælken i en skål, og pisk, indtil kokosmassen er let og luftig.
Herefter kan du tilsætte naturlig frugtfarve, sødt, citronsaft og -skal, vanilje, lakrids, chokolade, frugtstykker eller noget helt andet.