Dadelsød
Dadelsød er virkelig genialt. Jeg bruger det mange steder som det søde – og både i søde
og salte retter. Det har en dybere, mere nuanceret smag end for eksempel agavesirup, men det er mindre kraftigt end honning, som godt kan være meget dominerende i smagen. Husk at tørrede dadler kan have stor indflydelse på dit blodsukkerniveau. Hvis du kæmper med din sukkertrang, vil jeg råde dig til ikke at bruge det særligt ofte. De fleste af mine op- skrifter fungerer fint uden sødt, og det er helt op til dig, om du vil give smagen lidt ekstra. Jeg har anført det i opskrifterne, når det søde kan udelades uden problemer. Du kan sagtens fryse dadelsød, eventuelt i en silikoneisterningebakke og derfra videre i frostpose. Så har du altid lidt sødt klar, når du er i køkkenet, lige til at tilsætte en gryderet, en kagedej eller en dressing.
100 g stenfri, skyllede dadler, svarer til ca 10 små eller 5 store Medjool dadler
1⁄2 dl kogende vand
Kom dadlerne i en kraftig blender, og dæk dem med kogende vand (husk at tage stenene ud, hvis det ikke er gjort for dig). Blend til ens- artet masse, og hæld på et rent skoldet glas. Dadelsød holder sig i 4-5 dage på køl.