Kålsalat med æble og ingefær
En ny og sundere version af den klassiske coleslaw med æble, ingefær og blomkål i stedet for gulerod. Spis den sammen med en af de krydrede retter i bogen, eller tag den med på farten. Salaten er sund, fordi dressingen er delvis lavet af grøntsagspuré. Har man ikke tid eller lyst til at gøre det, kan man sagtens bruge mayonnaise.
4 personer
1-2 æbler
1 lille fintsnittet spidskål
3-5 store buketter finthakket blomkål
Dressing: 1 mellemstor squash, skåret i tern 1 tsk. citronsaft
2-4 spsk. vand, hvis nødvendigt 1 spsk. sennep eller sennepspulver
1⁄2 dl citronsaft
2 tsk. urtesalt
1 spsk. tamari eller Coconut Aminos-eddike. Sojasauce kan også bruges
friskkværnet peber
2 tsk. fintrevet frisk ingefær
1 dl mayonnaise
sødt efter smag – jeg bruger ca. 1 spsk. honning peber
Blend squash og citronsaft glat, og tilsæt blomkål. Tilsæt evt. vand, og purér det hele meget fint. Der må ikke være nogen ujævnheder, som gør dressingen grovere. Rør alle an- dre ingredienser til dressingen sammen i en stor skål, og rør det blomkålsmassen. Smag til med sødt, salt og surt.
Riv 1⁄2-1 æble og skær 1⁄2-1 æble i tynde skiver. Vend æbler, spidskål og blomkål godt i dressingen, og lad evt. salaten trække et par timer på køl.