Klassisk burger
Giv dine burgerbøffer ekstra saft og kraft med en masse tørrede krydderurter. Hvis du har andre favoritter end dem, jeg foreslår, så bare gi’ den gas. Det gør det kun mere spændende. Igen kan du beslutte dig for de meget sunde grøntsags- burgerboller eller måske de helt klassiske.
4 personer
800 g økologisk oksekød
1 tsk. oregano, 1 tsk. timian, 1 tsk. sød paprika eller Urtekrams Italiensk krydderi
havsalt
peber
1 finthakket løg eller 2 tsk. løgpulver
1-2 fed hvidløg, presset
fedtstof til stegning, f.eks. klaret smør eller rapsolie
8 skiver god bacon
4 tykke skiver lagret ost
8-10 salatblade
løgringe
Tænd ovnen på 200 grader. Ælt oksekød, krydderier, løg og hvidløg godt sammen. Form 8 store flade bøffer, og varm olien op på en pande, så den er brandvarm. Steg bøfferne 2-4 minutter på hver side, til de har taget farve.
Fold 2 baconskiver om hver bøf, og læg dem i et ildfast fad. Steg dem færdig i ovnen ca. 10 minutter. Læg osteskiver oven på baconen, når der er 2 minutter tilbage af stege- tiden.
Servér straks bøfferne i burgerboller efter eget valg.