Grøn karry med svinekød

og babyspinat

Det er sjovt og lækkert at lave sin egen karrypasta. Hvis du køber færdiglavet grøn karry til denne ret, så tjek gerne, at den ikke er fyldt med sukker og stivelse. Er du og familien til meget stærk mad, kan der altid skrues op for styrken på chilien.

4 personer

2 spsk kokosolie
2 store løg i tynde skiver
1 svinemørbrad i små strimler (kylling, lam og kalv egner sig også)
1-3 spsk
grøn karrypasta
1 dl kraftig fond
1 dåse kokosmælk
3 dl
grøn puré
salt
limesaft
10 cherrytomater
30 g små spinatblade
1 dampet broccolihoved frisk chili skiver

Smelt kokosolie på en godt varm pande. Svits løgene, og lad dem karamellisere. Tilsæt kød i strimler, og brun det på alle sider. Derefter hældes grøn karrypasta på, og der røres godt rundt. Tilsæt fond, kokosmælk og grøn puré, og lad det koge et par minutter. Smag til med salt, limesaft og evt. ekstra grøn karrypasta. Lige før servering tilsættes broccoli, cherrytomater og spinatblade. Pynt med små chilistykker, og servér straks.