bananpandekager og bananvafler med rå blåbærsylt

bananpandekager 1.jpg

Jeg fik denne opskrift for mange år siden af en meget opfindsom veninde. Man moser en banan og rører den sammen med et æg, og så steger man det på panden som små klatkager. Jeg har tilsat en håndfuld nødder for at give dejen mere struktur. Tilbehør er absolut ikke en nødvendighed, men en lækker luksus. Pandekagerne eller vaflerne er fine som supplement til morgenmaden eller som en sundere dessert. Giver cirka 10 små pandekager eller 5 vafler.

Pandekager: 2 modne bananer
3-4 æg
10 nødder for eksempel macademia eller mandler 1 tsk vaniljepulver ELLER, i luksusversionen, korn fra 1⁄2 vaniljestang
en knivspids salt
kokosolie eller klaret smør til at stege i

Blend alle ingredienserne godt sammen, og varm fedtstoffet på en stor stegepande. Steg pandekagerne, og sørg for at vende dem undervejs. Dejen egner sig bedst til små pandekager, fordi de er nemmere at vende. Får du ikke spist dem alle sammen, holder de sig fint på køl til næste dag. Forvarm ovnen til 160 grader.


Vafler 2 modne bananer
3-4 æg
2 spsk mandelmel (kan erstattes af fedtreduceret eller fin kokosmel) en knivspids salt 1⁄2 tsk kardemomme
kokosolie eller klaret smør til at stege i

Blend eller rør alle ingredienser godt sammen, og lad dejen hvile lidt på køl, inden du steger vaflerne. Smør vaffeljernet grundigt med fedtstof. Det er vigtigt, da dejen ellers ikke bliver sprød og ellers får tendens til at hænge fast i jernet. Bag vaflerne ved mellemhøj varme, hvis det er muligt, og server dem, mens de stadig er lune. Får du ikke spist dem alle sammen, holder de sig fint på køl til næste dag.

Rå blåbærsylt 250 g friske eller frosne blåbær 2 spsk dadelsød
1 tsk vaniljepulver

Blend vaniljepulver, blåbær og dadelsød. Opbevar i en skoldet glasbeholder. Blåbærsylten holder sig i 2-3 dage på køl.