Rodfrugtchips

Hvor mange rodfrugter har du tid til at skære? Jeg garanterer, at der bliver spist op, uanset hvor mange du laver. Du kan vælge enten at ovnbage dem (den sundeste løsning), eller du kan fritere dem, det giver det sprødeste resultat.

gulerødder
rødbeder
pastinak
persillerod
knoldselleri
olivenolie ELLER
klaret smør
havsalt

Vask og skrub alle rodfrugterne omhyggeligt. Skræl dem, hvis det er nødvendigt, og skær dem så i papirtynde skiver, eventuelt på et mandolinjern, hvis du har et.

Ovnbagte
Forvarm ovnen til 200 grader, og fordel grøntsagerne i et enkelt lag på en bageplade med bagepapir. Pensl alle grøntsagerne på begge sider, og bag dem, til de er gyldne.

Dybstegte
Varm olien op, den skal være virkeligt varm – stik en tændstik i olien, hvis det syder omkring træet, er den klar. Fritér de forskel- lige grøntsager hver for sig, så alt bliver stegt perfekt sprødt. Kom ikke for mange grøntsager i gryden ad gangen, det afkøler olien, og så bliver chipsene ikke sprøde. Læg de stegte chips på et stykke sugende køkkenrulle for at slippe af med overskydende fedt, og server straks med et drys god havsalt.