Ristede løg

Skærmbillede 2021-06-23 kl. 15.37.45.png

Hjemmelavede ristede løg er noget helt andet end dem, man køber. De smager virkelig af løg, er friske og sprøde og passer perfekt til f.eks. bøfsandwich eller hotdogs.

1 portion

2 store løg i meget tynde skiver
1⁄2 dl mel, hvede eller fedtreduceret mandelmel
2 dl olie, f.eks. rapsolie

Skil løgringe fra hinanden, og vend dem grundigt i mel. Sigt løg, så al overskydende mel rystes af. Varm olien op til 160 grader i en tykbundet gryde. Den skal være så varm, at løgringene syder, når de dyppes i den. Fritér løgene lidt ad gangen, så olien holder en konstant høj temperatur. Dryp de færdige løg af og læg dem på fedtsugende papir.

De ristede løg kan holde sig op til 2 uger i en lufttæt beholder.