Nøddecreme
Nøddecreme er et godt alternativ til syltetøj, peanutbutter og andet sødt pålæg. Det er også fantastisk i bagværk, som dip og dressing eller rørt i en fiskemousse.
50 g nødder, for eksempel mandler, macadamia-,
hassel-, cashew-, pekan- eller valnødder.
2-3 spsk nøddeolie kan tilsættes, hvis du vil have en tyndere nøddecreme (for eksempel macadamianødde-, mandel- eller valnøddeolie)
Iblødsæt nødderne, gerne natten over eller i minimum 6-7 timer. Dup dem til de er helt tørre, og bag dem så i ovnen ved 80 grader i cirka 30 minutter. Lad dem køle ned, og gnid eventuelt den løse skal af. Blend nødderne til creme i en foodprocessor. Hvor længe de skal køre, afhænger af styrken på din foodprocessor. Når mas- sen har samlet sig til en creme, er det færdigt. Hvis cremen bliver svær at køre, kan det hjælpe at tilsætte lidt nøddeolie.
Nøddecremen holder sig i 7 til 10 dage i køleskabet.
Forslag til smagsvariationer:
Rør cremen med:
kakaopulver
stødt anis
lakridspulver (for eksempel fra urtekram)
usødede tranebær
stødt kanel
stødt vanilje