Mango-milkshake
Der skal rigtig modne frugter i denne lækre, cremede dessert. Er det ikke til at finde mangoer, som er søde og saftige, kan de erstattes af en anden tropisk frugt, f.eks. papaja, ananas, kiwi eller banan. Skal der spares på kalorierne, kan vanilje- isen droppes og erstattes af isterninger.
4 personer
2 modne mango – gem lidt til pynt
2 dl kokosmælk eller økologisk sødmælk
3 store skefulde vaniljeis, evt. Hansens økologiske laktosefri
1 tsk. vaniljepulver
isterninger
koldt vand
Pynt:
blød vaniljeis
friske bær
ristede, hakkede nødder, f.eks. mandler, pistacie-, macademia- eller hasselnødder
Blend mango, mælk, is, vaniljepulver og isklumper til en glat og luftig masse. Justér evt. tykkelsen med lidt koldt vand. Den må gerne være ret tyktflydende. Hæld drikken i fine glas, top af med blødgjort vaniljeis, bær, mangostykker og hakkede nødder. Isen på toppen kan selv- følgelig udelades.
Nyd milkshaken til en chiliburger eller en anden stærk ret – eller alene, bare fordi du er lækkersulten.