Grøntsagsremoulade

Skærmbillede 2021-06-23 kl. 14.29.32.png

Du kan lave en grov eller en fin remoulade, som du synes. Den fineste får du ved at hakke alle grøntsagerne i food- processoren. Begge versioner er en hel anden oplevelse end den langtidsholdbare på tube.

1-2 spsk citronsaft
1⁄2 tsk revet økologisk citronskal
2 spsk finthakket dild
2 spsk finthakket persille
2-3 tsk dadelsød eller 1 tsk honning
1⁄4 finthakket fennikel
3-4 finthakkede radiser
1 lille finthakket gulerod
50 g hvidkål ELLER blomkål
1 tsk sennepspulver (kan udelades)
1 tsk karry
1⁄2 tsk gurkemeje
6 spsk mayonnaise, gerne hjemmerørt
friskkværnet peber
1⁄2 tsk havsalt krydderurter til servering

Rør en marinade af citronsaft, citronskal og dadelsød eller honning. Tilsæt gulerod, persille, dild, fennikel, radise og hvidkål, og lad grøntsagerne trække i marinaden i 10 minutter. Hæld den marinade, der ikke absorberes, fra grøntsagerne. Tilsæt derefter karry, gurkemeje, salt, peber, sennepspulver og mayonnaise, og rør det godt sammen med grøntsagerne. Smag til med salt og friskkværnet peber, og drys gavmildt med hakket persille og dild.