Grønkålschips
For et par år siden så jeg en berømt skuespillerinde lave disse chips på tv, men jeg fik ikke fat i opskriften. Ingen temperaturvejledning, ingen bagetid. Jeg gik i gang alligevel, og efter en del mislykkede forsøg blev resultatet disse små knasende sprøde vitaminbomber, fyldt med jern, fibre, kalk og vitamin A, B6 og C. Der er rig mulighed for at eksperimentere med smags- varianter her.
10-15 grønkålsblade
1 spsk god olivenolie
1 1/2 spsk sesamfrø (kan udelades)
1/2 tsk salt
Forvarm ovnen til 100 grader (undgå varmluft) Fjern bladene fra de hårde stilke, og riv kålen i små og nogenlunde lige store stykker. Vask kålen grundigt, og slyng den, eller pres den tør i et rent viskestykke. Det er vigtigt, at den er helt tør. Hæld olie, sesamfrø og salt over kålen, og fordel det godt ind i alle bladfold- erne med hænderne. Fordel kålen på en eller flere bageplader i et enkelt tyndt lag, og bag den i 10 minutter, eller til kålen er sprød og knasende. Hold øje med kålen, mens den er i ovnen. Den brænder let på. Servér og nyd!