Citronmarineret kyllingebryst med salvie og fennikel

Skærmbillede 2021-06-15 kl. 15.51.32.png

Når du køber kylling, så gå efter en uden lage tilsat. Det er i bund og grund bare saltvand, der er pumpet ind i kyllingen for at den skal se større ud. Og du har ingen kontrol med saltmængde eller -type. Herhjemme spiser vi økologiske kyllinger. Der stilles flere krav til deres opvækst, og det kan jeg godt lide at tænke på.

4 personer

saften af 1 citron
1-2 spsk smeltet kokosolie
1⁄2 dl honning
1 lille bundt frisk finthakket salvie 1⁄2 tsk tørret citrongræs
salt
peber
2 finthakkede fed hvidløg
2 dl vand
8-10 stykker kyllingebryst (1 hel kylling kan også bruges) 1 stor fennikel eller flere små
2 store løg
1 økologisk citron i skiver

Rør citronsaft, smeltet kokosolie, honning, hvidløg, halvdelen af salvien, citrongræs, salt og peber sammen til en lage. Partér kyllingen, og lad den trække i lagen, gerne natten over. Skær fennikel og løg i skiver, og placér dem i bunden af et fad eller bradepande. Læg kyllingestykkerne ovenpå og en tyndt skåret citronskive på hvert stykke kød. Fordel resten af salvien over kyllingen. Steg kødet ved 200 grader i 30-35 minutter, eller til det er gennemstegt.