Brun sovs - en sundere version
Der er intet glamourøst over løg. Kedeligt og hverdagsagtigt, ja, men uden løg, meget mindre smag. Løg kan bruges i suppe til kompot,
som drys, smagsgiver og ren råstyrke. Løgsaucen her kan spises til rigtig mange retter – og kombineres i det uendelige med alverdens grøntsager. Den bliver ikke lige så mørk som konventionel brun sauce, men smagen er kraftfuld og fyldig.
4 personer
3-4 store zittauerløg skåret i smalle både (miks evt. med skalotteløg)
1 pakke brune marksvampe i skiver fedtstof til panden (klaret smør, andefedt eller olivenolie)
3/4 liter kraftig fond (f.eks. andefond eller hønsefond)
salt
friskkværnet peber
honning
citronsaft
Svits løg og svampe på en meget varm pande, til de har fået god farve. Tilsæt fond, og lad det simre et par minutter. Blend hele baduljen, og smag til med sødt, salt, surt og et par kværn peber.