Bede- og aspargessalat med pistacienødder
En smuk og farverig salat. Kan du kun finde rødbeder, bliver det stadig en virkelig dejlig salat.
4 personer
4-5 beder, gerne rødbeder, gule beder og bolchebeder 1 bundt grønne asparges
1 bundt rucolasalat 100 g usaltede pistacienødder jomfruolivenolie eddike eller citron salt og friskkværnet peber evt. et stykke god gedefeta
Skyl alle grøntsagerne grundigt. Skræl bederne, og skær dem i meget tynde skiver, evt. på et mandolinjern. Knæk aspargesen af ved det trådede stykke, og skær dem i mindre stykker. Vend alle grøntsagerne med olie og eddike eller citron, salt og peber. Anret på et fad, drys med pistacienødder, og smuldr fetaen over salaten.